I 1976 eksperimenterede man med at bygge en ny type fængsel, hvor man i efterdønningerne af 60’ernes frisind ville normalisere de indsattes liv i fængslerne. Der var fokus på de indsattes rettigheder og resocialisering. Tegnestuens stifter, Alex Poulsen, var arkitekt på projektet og tegnede Ringe Fængsel, og skabte rammen for et revolutionerende samfundseksperiment hvor indsatte skulle afsone i et højskole-lignende byggeri. De fysiske rammer viste sig dog at kompromittere sikkerheden. I et nutidigt perspektiv, med respekt for den historiske bygningsmasse, moderniseres og udbygges fængslet med 100 nye pladser, hvor den indsattes velvære og den generelle sikkerhed er for øje.

Rolle:

 

Bygherre:

 

Beliggenhed:

 

Bygningsareal:

 

Status/Årstal:

 

Samarbejdspartnere:

Totalrådgiver/Arkitekt

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen

 

Ringe, Danmark

 

4.050 kvm

 

Udført 2018-2022

 

Viborg Ingeniørerne, Molter Consult

RINGE FÆNGSEL

EN FORLÆNGELSE

Ringe fængsel er i dag en institution for 86 udvisningsdømte mandlige afsonere, og fængslet udvides med 100 afsoningspladser.  Tegnestuen har udarbejdet to bygninger med stort fokus på, at projektet skal fremstå som en forlængelse af de eksisterende bygninger.

MATERIALITET

Den nye udvidelse af fængslet skabes med stor integritet og forståelse for materialer, for netop at leve op til en moderne og sikret institution. Arkitektonisk tager projektet for nybyggeri udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse i forhold til farve- og materialevalg, hvor tidssvarende, bæredygtige, robuste og sikrede løsninger er i fokus.

NYT OG EKSISTERENDE

I udarbejdelsen af udvidelsesprojektet er 70’ernes nytænkende løsninger blevet videreført med henblik på at opnå en optimal kombination mellem bygningsdesign og afsoningsforhold. De nye løsninger skal være med til at fremme de indsattes trivsel, hvilket blandt andet afspejles i optimering af de centrale funktioner såsom nye udearealer og værksteder, hvor normalisering af hverdagen i fængslet vil muliggøres.

HJEMLIGHED

Med afsæt i de originale tanker for fængslet, et højskole-lignende byggeri med høj social værdi, udarbejder tegnestuen de nye tilbygninger med nutidig viden med hensyn til høj sikkerhed kombineret med en hjemlig atmosfære. Den hjemlige atmosfære er et instrument i resocialiseringen af de indsatte.

SPADESTIK

Aftalen om entreprise for Ringe Fængsel repræsenterer en stor milepæl, idet projektet har været undervejs siden 2018, hvor tegnestuen udarbejdede de første skitser. Processen har budt på alt fra de mere sædvanlige behovsafklaringer til håndtering af samarbejdet under Covid-19 og senest en usikkerhed omkring markedets prisdannelse. 

”Den kommende byggeproces vil stille store krav til samarbejdet mellem entreprenør, Kriminalforsorgen og os som rådgivere, da vi sammen skal finde ud af at balancere ønsket om en effektiv byggeproces samtidig med, at den fængselsmæssige sikkerhed i det eksisterende fængsel skal opretholdes. Vi er trygge ved, at Guldfeldt skal være hovedentreprenør, da de tidligere har udført opgaver for Kriminalforsorgen

På tegnestuen er vi derudover særligt begejstrede over, at projektet nu realiseres, da den eksisterende del af Ringe Fængsel i sin tid er projekteret af Alex Poulsen Arkitekter. ”

– Sonia Bom, partner & projekteringsleder

Alex Poulsen Arkitekter, Øster Voldgade 8A, 1350 København K | Tel 33 14 63 14 | info@alexpoulsen.dk

 CVR 44 78 05 18  

© 2024 Alex Poulsen Arkitekter A/S