REJSEGILDE RINGE FÆNGSEL

REJSEGILDE RINGE FÆNGSEL
Onsdag d. 6. september markeredes en vigtig milepæl i udvidelsen af Ringe Fængsel.
Ringe Fængsel er et helt særligt fængsel, der blev designet af Alex Poulsen Arkitekter i midten af 1970’erne. Fængslet indførte, med sin tidstypiske arkitektur, helt nye rammer for datidens afsoningsprincipper hvilket indebar fællesskab mellem indsatte og relationer mellem fængselspersonalet og indsatte.
Nu, ca. 50 år senere, har vi igen fået muligheden for at sætte vores præg på fængslet, og det er vi stolte af.
Vi har haft fokus på at bevare og fremhæve det arkitektoniske særpræg, som kendetegner Ringe Fængsel, og vi synes selv, at vi er lykkedes med at finde den rigtige balance mellem referencerne til det eksisterende fængsel og nutidige krav til både bygningsdesign og afsoningsforhold.
Projektet er dog langt fra færdigt, der ligger forsat adskillige måneders byggeri foran os, hvor vi sammen skal holde momentum, så vi sikrer at Ringe Fængsel også i de næste 50 år vil tjene samfundet på bedste vis.
Alex Poulsen Arkitekter vil gerne benytte lejligheden til at takke Kriminalforsorgens bygherreenhed og brugerne i Ringe Fængsel for et godt og tillidsfuldt samarbejde. Samtidig også en stor tak til vores samarbejdspartnere hos Viborg Ingeniørerne og Molter Consult.
Sidst, men ikke mindst, tak til Guldfeldt for at yde en stor indsats i realiseringen af projektet.
FAKTA
Ringe Fængsel er et helt særligt fængsel, der blev designet af Alex Poulsen Arkitekter i midten af 1970’erne. Fængslet indførte, med sin tidstypiske arkitektur, helt nye rammer for datidens afsoningsprincipper hvilket indebar fællesskab mellem indsatte og relationer mellem fængselspersonalet og indsatte.

UDBUD I FORBINDELSE MED UDVIDELSE AF RINGE FÆNGSEL
På vegne af Direktoratet for Kriminalforsorgen har rådgiverteamet netop igangsat udbudsfasen i forbindelse med kapacitetsudvidelsen af Ringe Fængsel.