NY ARREST I SLAGELSE

NY ARREST I SLAGELSE
Alex Poulsen har siden starten af 2022 været totalrådgivere i forbindelse med brugerinddragelse, byggeprogram og dispositionsforslag for Danmarks nye arresthus, lokaliseret udenfor Slagelse. Projektet er udviklet i tæt samarbejde med Kriminalforsorgen og vores kompetente rådgiverteam bestående af ERIK arkitekter, Viborg Ingeniørerne A/S, Bara Land og Molter Consult.
Vi glæder os til at følge med i den videre udvikling af projektet, som nu overtages af et nyt rådgiverteam, udvalgt af kriminalforsorgen, og vi ønsker i den forbindelse WSP, FRIIS & MOLTKE Architects, JJW ARKITEKTER , SLA og Hollingsworth Pack tillykke med opgaven, og vi håber, at i vil passe godt på projektet.
Vi glæder os til – om nogle år – at fejre det færdige byggeri, som uden tvivl vil blive et vigtigt pejlemærke for en moderne kriminalforsorg.
NORMALITET OG TRIVSEL
Ny Arrest i Slagelse, er en lukket institution, med plads til 400 ansatte. Projektet er designet med henblik på at skabe et moderne og fremtidssikret byggeri, som på én og samme tid sikrer et højt sikkerhedsniveau og et godt arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøet er skabt med fokus på at understøtte kontrol, normalisering, og sikkerhed i gennemtænkte designløsninger.
Det er målet, at projektets arkitektur skal bidrage til de bedste betingelser for et mere humant ophold og resocialisering af de indsatte under varetægt og/eller afsoning.
FREMTIDSSIKRING
Det har været både bygherres og rådgiverteametets ønske at udvikle løsninger og bygningsstrukturer, som i fremtiden kan tilpasse sig ændrede standarder for forskellige regimer, samt mulighed for fleksibilitet på tværs af sikkerhedsklasser.
Der er derfor i projektet indarbejdet fleksibilitet og multifunktionalitet, hvormed det sikres, at bygningsstrukturer kan transformeres ved nye behov.
Visualiseringerne er udarbejdet af Alex Poulsen Arkitekter + ERIK Arkitekter.
FAKTA
Ny Arrest i Slagelse med plads til 400 indsatte
Rolle: Totalrådgivere – Brugerinddragelse, Byggeprogram og dispositionsforslag
Bygherre: Direktoratet for Kriminalforsorgen
Areal:
År: 2026