LEJERRÅDGIVER I FORBINDELSE MED NYKREDITS NYE HOVEDSÆDE

LEJERRÅDGIVER I FORBINDELSE MED NYKREDITS NYE HOVEDSÆDE
APA har i samarbejde med NIRAS ydet lejerrådgivning i forbindelse med udvælgelse og udvikling af det projekt, der bliver Nykredits kommende hovedsæde på Holm 8 i Nordhavnen.
APA har sammen med NIRAS bistået Nykredit i vurdering af indkommende forslag fra de pensionskasser, som har fået mulighed for at byde på opgaven. APA har ydet lejerrådgivning i den videre proces, hvor projektet er blevet yderligere bearbejdet af det vindende team bestående af PLH Arkitekter og AP Pension.
APA bistår endvidere Nykredit som rådgiver frem til hovedprojektfasen, og VITA Ingeniører ApS bistår med ingeniørrådgivning.
Projektet omfatter udviklingen af et større byggefelt på Holm 8, som vil indeholde Nykredits domicil på 25.000 m2 med plads til 1650 arbejdspladser, et flerbrugerhus, et nyt hovedsæde for AP Pension samt en parkeringskælder i området. Bygningernes samlede areal er 50.000 m2.
FAKTA
Navnet Nykredit opstod i 1985, da Forenede Kreditforeninger og Jyllands Kreditforening fusionerede.
Der er i dag ca. 4000 ansatte hos Nykredit.
Rolle: Lejerrådgiver
Bygherre: AP Pension
Areal: 50.000 m2
År: 2024