JYDERUP - NYT KVINDEFÆNGSEL

JYDERUP - NYT KVINDEFÆNGSEL

APA er totalrådgiver på Danmarks første kvindefængsel.

Jyderup Fængsel bygges om til et kvindefængsel.

Byggeriet opstartes i starten af 2020 og projektet er netop sendt i udbud. Den grundlæggende tanke bag at omdanne Jyderup Fængsel til et kvindefængsel, handler især om at skabe trygge rammer under afsoning for de kvindelige indsatte. Kvindelige afsonere og arrestanter er i dag enten indsat på samme afdelinger som de mandlige indsatte eller afsoner på særskilte kvindeafdelinger i institutioner med indsatte af begge køn. Dette medfører en risiko for, at det traditionelle fængsel kan kompromittere kvindernes sikkerhed. Derfor er modernisering og fremtidssikring af afsoning for kvindelige indsatte et af fokusområderne i Kriminalforsorgens flerårsaftale for 2018-2021. Kvindefængsler er normal praksis i vores nabolande Norge, Sverige og Tyskland.

Når fængslet er fuldt udbygget, vil der være plads til 143 arrestanter og indsatte fordelt på åbne og lukkede afdelinger.

Projektet omfatter ca. 1.100 kvm ombygning,
150 kvm tilbygninger til eksisterende faciliteter samt nybyggeri på 400 kvm, hvor der etableres nye arealer til hovedvagten og en ny besøgsafdeling. Fængslets
samlede etageareal er ca. 12.000 kvm inklusive personale- og beskæftigelsesfaciliteter.

I de nye rammer er der sørget for blandt andet familie – og besøgsfaciliteter samt besøgslejligheder med adgang til udendørsarealer. I fremtidens Jyderup bliver den nye hovedvagt- og besøgsbygning omdrejningspunktet for hele fængslet og giver dermed fængslet et nyt ansigt ved ankomst og signalerer et kvalitetsløft for fængslet, personalet og de kvindelige afsonere.

”Ombygningen i Jyderup handler ikke kun om mursten og sikkerhed. Ved at samle gruppen af kvindelige indsatte et sted i landet, kan vi styrke fagligheden i de resocialiserede indsatser over for denne gruppe. Vi kan for eksempel arbejde mere
målrett et med de kvindelige indsatte, der har børn, og som tit er eneforsørgere.
Det er en særlig udsat og sårbar gruppe, som vi fremover får mulighed for at tilbyde bedre støtte”, siger direktør i kriminalforsorgen Thorkild Fogde.

Det er en enestående mulighed for Alex Poulsen Arkitekter at være totalrådgiver og dermed bidrage til konverteringen af Jyderup Fængsel til det første kvindefængsel i Danmark. 

Byggeriet forventes at være færdigt i slutningen af 2020.

FAKTA

Jyderup Fængsel bygges om til et kvindefængsel.

Rolle: Totalrådgiver

Bygherre: Kriminalforsorgen

Areal: 1650 m2

År: 2020

Alex Poulsen Arkitekter, Øster Voldgade 8A, 1350 København K | Tel 33 14 63 14 | info@alexpoulsen.dk

 CVR 44 78 05 18  

© 2024 Alex Poulsen Arkitekter A/S